Bliv sundhedsadministrativ koordinator

Er du god til at samarbejde med mennesker? Og trives du samtidig med struktur og overblik? Så kan du blive sundhedsadministrativ koordinator.

Som sundhedsadministrativ koordinator er du med til at skabe sammenhængende forløb for patienter og borgere. Det kræver et godt samarbejde med de sundhedsprofessionelle kollegaer og en grundig forståelse af administrativ understøttelse, som du sikrer for eksempel igennem god planlægning, dokumentation og opfølgning på kvalitet.

Som sundhedsadministrativ koordinator vil dine opgaver spænde vidt. Du kan f.eks. komme til at varetage opgaver som for eksempel sags- og journalbehandling, kontakt med borgere og patienter, databehandling, administrative- koordinerende og planlægningsmæssige opgaver.

Du skal møde borgeren i øjenhøjde og samarbejde med andre sundhedsprofessionelle som læger, sygeplejersker og sundhedsassistenter. Derfor skal du være god til mødet med mennesker, til at forstå deres patientperspektiv og til at løse administrative opgaver med stort overblik og struktur.

Læs mere